Forandringshuset ejes og drives af Trine Geerthsen Haaning. Trine er uddannet cand.mag. i psykologi, fransk og religionsvidenskab. Derudover er hun certificeret coach inden for rammerne af ICC, ligesom hun er akkrediteret partner hos Insights Danmark. Trine er desuden tilknyttet som ekstern underviser på Århus Universitet, hvor hun underviser på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i ’Personlige og Sociale Kompetencer’ på BDE-studiet, ligesom hun underviser på Diplom i Ledelse i faget ’Ledelse og coaching’.


Øvrige uddannelser, som inspirerer i Trines arbejde, er bl.a. Den Kreative Platform (taget på Ålborg Universitet) – samt Bæredygtig Ledelse af Steen Hildebrandt og Michael Stubberup (Vækstcentret i Nørre Snede).


I forbindelse med løsning af større opgaver og projekter samarbejder Trine undertiden med andre konsulenter om udførelsen af opgaven. Tilknytningen af ekstern konsulent sker altid i tæt samråd med kunden, så konsulenten matcher både opgave og temperament hos denne.